Brancheforeningen Dansk Luftfart | LUFTFART MED FREMTID
26
post-template-default,single,single-post,postid-26,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-3.3,menu-animation-underline-bottom

LUFTFART MED FREMTID

Pressemeddelese:

Brancheforeningen Dansk Luftfart: Luftfart med fremtid.

Luftfartsudvalgets formand, tidligere EU-kommissær Henning Christophersen, offentliggjorde i dag udvalgets anbefalinger ved en pressekonference i Københavns Lufthavn.

Danmarks økonomi er helt afhængig af vores adgang til stadig fjernere markeder. Turismen har ligeledes stor betydning. Og i de sammenhænge er en stærk luftfartssektor, der kan tilbyde tilgængelighed i verdensklasse, en helt afgørende forudsætning. Vi ser frem til at udvalgets anbefalinger inddrages i de fremtidige politiske overvejelser, siger Michael Svane, Brancheforeningen Dansk Luftfart.

Alle udvalgets anbefalinger er vigtige, men helt afgørende er den grundlæggende anerkendelse af, at høj international tilgængelighed er nøglefaktoren for, at Danmark kan klare sig i den globaliserede verden. Og den position kan kun fastholdes og udvikles med et stærkt og konkurrencedygtigt dansk luftfartserhverv. Det kræver gode generelle rammevilkår, herunder at vi styrker indenrigsluftfarten samt sikrer sammenhængen mellem de forskellige transportformer og infrastrukturen.

Og så er vi særligt glade for, at der i udvalget er bred enighed om, at genindførelse af passagerafgifter er en dårlig ide. Det er positivt, at der i stedet peges på at reducere miljøpåvirkningen, blandt andet gennem udvikling og anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer til luftfarten.

Udvalget har været bredt sammensat, og synspunkterne har spændt vidt. Vi har derfor stor ros til formanden for hans konstruktive styring og evne til at forene synspunkterne.

Nu skal de mange tanker og ideer omsættes til politisk handling og initiativer. Vi ser frem til, at der politisk tages godt imod redegørelsen. Vi anbefaler i redegørelsen, at udviklingen fremadrettet bør følges i et Dansk Luftfartsråd, der løbende kan komme med anbefalinger til transportministeren.
Vi tror det vil være af stor værdi for at holde momentum, siger Michael Svane.

Yderligere information ved henvendelse til Michael Svane på 40 36 13 48