PASSAGERRETTIGHEDER: FÆRRE TIDSLER
53
post-template-default,single,single-post,postid-53,single-format-standard,stockholm-core-1.0.8,select-theme-ver-5.2.1,ajax_fade,page_not_loaded,menu-animation-underline-bottom

PASSAGERRETTIGHEDER: FÆRRE TIDSLER

BDL: Forslag til ny forordning om flypassagerers rettigheder: færre tidsler, men stadig grund til bekymring.

EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag sit forslag til ændringer i Forordning 261/2004 om flypassagerers rettigheder i tilfælde af boarding-afvisning, aflysninger eller forsinkelser (CARE-forordningen).

Da den Islandske askesky i foråret 2010 skabte kaos i flytrafikken, blev det tydeligt, at den gældende forordning trængte til en grundig revision. Det har været et stort problem, at forordningen efterleves og håndhæves meget forskelligt. Det er også problematisk, at forordningen er så tilpas uklar, at det har givet anledning til varierende fortolkninger og dermed flere sager ved domstolene. Askeskyen rejste også fundamentale spørgsmål om proportionalitet og rimelig risikodeling mellem luftfartsselskab og passager i de situationer, hvor aflysninger og forsinkelser helt tydeligt er ”ingens skyld”.

BDL vurderer, at Kommissionen her er kommet med et forslag, der fjerner nogle af de værste tidsler fra de nuværende regler. Forslaget bidrager til skarpere og tydeligere definitioner og afgrænsninger, der i sig selv vil sikre mere ensartede udmøntning af reglerne. Forslaget sætter også en bagkant på luftfartsselskabets forpligtelser i situationer som askeskyen, nemlig 3 dage. Det synes vi er positivt.

Forslaget giver også anledning til bekymring. Vi vil især pege på den del af forslaget, der introducerer en slags “kædeansvar” mellem et feederfly og en videre forbindelse, hvis ankomsten på det sidste ben forsinkes på grund af feederflyets forsinkelse. Operatøren af feederflyet kan reelt set ende med en regning på 600 Euro per passager for sin del af rejsen, der formentlig er solgt for langt mindre og hvor forsinkelsen i sig selv som regel ikke vil udløse krav om økonomisk kompensation. Men sammenkædningen med efterfølgende rejse vil med stor sandsynlighed resultere i, at lysten til at indgå interlining-aftaler mellem forskellige selskaber forsvinder. Det er skadeligt for en netværkslufthavn som Københavns Lufthavn, fordi der mistes sammenhæng i rejsen. Det betyder længere rejsetider, besværlig transfer og forringet tilgængelighed. Det kan ikke være i nogens interesse, og da slet ikke i forbrugerens. Vi mener, at det er helt afgørende, at det genovervejes i forslagets videre forløb.

Henvendelse til direktør Michael Svane (40 36 13 48) eller chefkonsulent Per Henriksen (40 41 37 01)