ÆNDRINGER I REJSEGARANTIFONDSLOVEN
Sterlings konkurs i 2008 har kostet. Først og fremmest fik en del passagerer ikke den rejse de havde bestilt og betalt for. Men siden 2010 har dansk-etablerede luftfartsselskaber været tynget administrativt og økonomisk af den konkurssikring for flyrejsende, som politikerne indførte i huj og hast. Det er en dansk særordning, der har skævvredet konkurrencen, forstået på den måde, at en række ikke-danske luftfartsselskaber ikke er omfattet. Og det er naturligvis ikke lykken for et internationalt fungerende erhverv.
Siden lovændringen i 2010, har Brancheforeningen Dansk Luftfart påpeget det meget uheldige i en national særordning. En langvarig lovevalueringsproces i 2014 førte ikke til enighed blandt aktørerne om en fremtidig løsning. Regeringens eget revisionsforslag, der blev fremsat i november, førte efter de flestes mening heller ikke til nogen bedring. Tværtimod. Derfor foreslog Rejsegarantifondens bestyrelse, der er sammensat er såvel erhvervs- som forbrugerinteresser, en helt tredje model til Erhvervs- og Vækstministeren. Forslaget blev vel modtaget, og er nu indarbejdet i et ændringsforslag, der formentlig vedtages i Folketinget den 16. april.
Selv om luftfartbranchen helst så nationale særordninger afskaffet, er der også erkendelse af det brede politiske ønske om at bevare en vis dækning på området. I det lys er den foreslåede løsning at foretrække. Selv om der skal opkræves en mindre afgift per afrejsende passager for at opbygge en fond, betyder forslaget også, at luftfartsselskabernes store administrative og økonomiske byrder vedrørende Rejsegarantifonden lettes betragteligt. Det kan Dansk Luftfart kun bifalde. Og så er det jo dejligt at opleve, at erhverv og forbrugerorganisationer kan finde fælles fodslag, når det gælder.
Lovforslaget hedder L67 (Erhvervs- og Vækstministeren)