VEDVARENDE LUFTFARTSSTRATEGI ER ET MUST
97
post-template-default,single,single-post,postid-97,single-format-standard,stockholm-core-2.4.5,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-9.12,ajax_fade,page_not_loaded,menu-animation-underline-bottom,,qode_menu_

VEDVARENDE LUFTFARTSSTRATEGI ER ET MUST

Af Esben Harboe, DI 

I 1980’erne var passagertallet i Københavns Lufthavn og Amsterdams Schiphol stort set ens. Men tingene har ændret sig. I dag er Schiphol en af verdens travleste lufthavne, hvilket den i høj grad kan takke ”Den Gyldne Triangel” for. Siden 1990’erne har trianglen, der består af regeringen, det hollandske flyselskab KLM og lufthavnen selv, lagt strategier og målsætninger for, hvordan man bedst styrker den hollandske luftfart.

– Det betyder virkelig noget, at de tre vigtige parter samarbejder for at skabe vækst i samfundet. Selvom Holland er et lille land, og Amsterdam ikke har et enormt opland, har vores fælles strategi hjulpet os med at få en velbesøgt og effektiv lufthavn. Det har blandt andet også krævet, at vi samarbejder med udlandet for at skaffe ruter og forbindelser lande og lufthavne imellem, fortæller afdelingsleder Dr. Guillaume Burghouwt, SEO Economic Research.

DANMARK SOM ATTRAKTIVT LUFTFARTSLAND

Han var sammen med Martin Thelle, Copenhagen Economics og Michael Svane, DI / BDL blandt talerne på Dansk Luftfarts årsdag, hvor han og chefrådgiver Gerben Broekema, Schiphol Airport gav et indblik i de hollandske erfaringer med en national luftfartstrategi.

– Der er tre punkter, man skal tage højde for; for det første skal landet forstå vigtigheden af luftfarten som en økonomisk vækstmotor for landene. For det andet er det vigtigt at få udbygget og videreudviklet infrastrukturen til og fra lufthavnen, og når man laver byplanlægning op til lufthavnen. For det tredje skal det afklares, hvilken slags lufthavn man vil have. Skal den være billig? Have høj kvalitet? Eller skal den være så stor som overhovedet muligt, forklarede Gerben Broekema.

STORT TAB HVIS KØBENHAVN MISTER HUB STATUS

Ifølge en ny rapport fra Dansk Luftfart er det helt afgørende, at regeringen sætter ressourcer af til at lave en samlet luftfartsstrategi for Danmark. Kombinationen af en effektiv og konkurrencedygtig lufthavn og et luftfartsselskab, der anvender lufthavnen som et trafikknudepunkt i netværket, er afgørende for, at fastholde den høje luftfartsbetjening i Danmark, mener branchedirektør Michael Svane, DI Transport og Dansk Luftfart.

– De hollandske erfaringer viser betydningen af en national strategi, som sikrer et vedvarende fokus på luftfartens betydning for den internationale tilgængelighed. Strategien lykkes kun, hvis politikere, myndigheder, virksomheder og organisationerne fælles bliver enige om mål og midler, siger Michael Svane.

Præsentationerne fra mødet kan findes her:

Martin Thelle:  690-03-bdl-arsmode-20maj2015-martin-thelle.pdf

Guillaume Burghouwt: Guillaume Burghouwt – Copenhagen aviation day_final.pdf

Gerben Broekema: 20150521_schiphol-group-presentation-to-danish-aviation-event.pdf

Michael Svane: aarsmoede-21-maj-michael-svane-praesentation.pdf