HISTORISK KLIMAAFTALE LANDET
Luftfartens globale klimaaftale landet
Historisk klimaaftale blev sent fredag landet på generalforsamlingen i FN’s luftfartsorganisation (ICAO). Aftalen betyder, at der nu indføres en international model for reduktion af luftfartens CO2 udslip.
Aftalen indebærer, at der fra 2021 etableres et markedsbaseret system, hvor den internationale luftfartssektor skal kompensere for stigninger i CO2-udledningerne udover 2020-niveauet ved at investere i klimaforbedrende projekter primært i udviklingslandene.
Systemet vil være frivilligt fra 2021 til 2026, men er obligatorisk fra 2017. Aftalen indebærer desuden, at alle flyvninger på de samme ruter behandles ens, så der ikke opstår konkurrenceforvridende tilstande.
”Det er glædeligt, at vi nu efter mange års forhandlinger omsider har fået en global klimaaftale for den civile internationale luftfart. Det er også meget glædeligt, at der på den ene side opnås en markant reduktion af CO2-udledningerne, og på den anden side tages hensyn til, at f.eks. danske luftfartsselskaber ikke påvirkes hårdere end de luftfartsselskaber, de konkurrerer med på de samme ruter. Der er også grund til at rose regeringen for at bakke op om aftalen”, siger branchedirektør Michael Svane, Dansk Luftfart og DI Transport.