10. januar 2019
Speeddating i Billund
Omkring 30 flymekaniker-elever og 2 lærere fra TEC Aviation deltog den 3. januar i et speeddating-arrangement med 9 luftfartsvirksomheder og elever. Eleverne er ved at afslutte deres grundforløb 2, og er nu på jagt efter en praktikplads. Arrangementet blev afholdt hos SUN-AIR i Billund, der havde arrangeret en meget flot kulisse med 2 businessjet i baggrunden, der skabte en perfekt ramme for dagen. Arrangementet var det første af sin slags på flyteknikerområdet. Men det bliver ikke sidste gang ifølge arrangørerne, der udover TEC og Sun-Air også talte Brancheforeningen Dansk Luftfart, DI og Industriens Uddannelser.