Nødråb fra luftfarten
683
page-template-default,page,page-id-683,stockholm-core-2.3,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-9.7,ajax_fade,page_not_loaded,menu-animation-underline-bottom,,qode_menu_

Luftfarten har fået et så stort tilbageslag, at det vil tage flere år at komme tilbage. Det er ikke sikkert, at det nogensinde sker.

Nedlukningen ser ud til at vare et godt stykke ind i 2021. Og dansk luftfart regner ikke med, at antallet af passagerer er tilbage på 2019-niveau før tidligst i 2024.

En så lang og hård nedtur gør det meget vanskeligt at reetablere et stærkt internationalt og oversøisk ruteudbud, som vi havde før krisen. Det betyder, at der bliver færre direkte forbindelser til destinationer rundt om i Europa og verden. I værste fald kan Københavns Lufthavn også miste sin status som hub. Det bliver mere besværligt for danskere, som ønsker at rejse ud i verden. Men konsekvenserne bliver endnu større for turismeerhvervet og for erhvervslivet, der arbejder på eksportmarkederne.

Samtidig vil det svække den samlede fødekæde i luftfartsbranchen – fra flycatering, flyskoler, simulatorcentre, flytekniske virksomheder til de mange de tilknyttede servicevirksomheder. Det er en sektor, der omfatter mange små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger flere tusinde medarbejdere, og dertil yder et helt centralt bidrag til sektorens udvikling og effektivitet.

Derfor har Dansk Luftfart rettet henvendelse til regeringen med en appel om hjælp. Det sker på baggrund af et indspil, der indeholder en række forslag, som skal være med til at forhindre, at det går helt galt. Indspillet indeholder en overlevelsespakke og en genstartspakke.

Materialet kan findes her: 

Baggrundsnotat:

Notat – Dansk luftfart igennem og ud af COVID19-krisen 1FEB2021

Slide deck – opsummering:

Dansk luftfart igennem og ud af krisen 1FEB2021

Bilag til slide deck’et:

Dansk luftfart igennem og ud af krisen 1FEB2021 – bilag – konkretisering af initiativpakker