1 Minutes20. april 2026

Midtjylland og København er igen forbundne med fly

Mandag morgen blev turen til København noget kortere og lettere for midtjyderne.

Her lettede Alsie Express nemlig med de velkendte sortmalede fly fra startbanerne i Karup Midtjyllands Lufthavn med retning mod København.

Det er en fornøjelse at se fly i luften igen i det midtjyske. For mig i Dansk Luftfart er det også særligt fornøjeligt at se, at to af vores medlemmer samarbejder om at få flyruten op at stå igen”, siger sekretariatschef i Dansk Luftfart Mathias Milling.

Ruteåbningen kommer efter en periode, hvor Karup Midtjyllands Lufthavn har haft svært ved at få luft under vingerne på en indenrigsrute.

For det stærke erhvervsliv i Midtjylland er ruten også af stor betydning. Med ustabil togdrift og vejarbejder vil det formenligt også være særligt attraktivt for mange virksomheder at tage flyet.

Luftfarten har bare nogen fordele, når det kommer til rejsetid og bekvemmelighed. Du kan møde op i lufthavnen kort tid før din rejse, få en kop kaffe på flyet og være til dit møde eller din videre rejse i København ret kort tid efter“, siger Mathias Milling.


Privacy Preference Center